BORNHOLM BESAT - AF TYSKERE OG RUSSERE

Nyt lys over mørke sider af Bornholms historie

”Bornholm Besat” er blevet en bestseller. Jesper Gaarskjær har ydet en uvurderlig indsats ved at beskrive årene 1940-46 med friske øjne. Magasinet Bornholm mødte den 33-årige forfatter fra Aarhus. Artiklen har været bragt i Magasinet Bornholm.



Onsdag 15-01-2014 kl: 21:10 af Jacob Ludvigsen

AF JACOB LUDVIGSEN

Nogle bøger må man vende tilbage til, fordi de rummer mange lag. En sådan bog er ”Bornholm Besat – det glemte hjørne af Danmark under anden verdenskrig” med det fulde billede af, hvad der skete i tidsrummet 9. april 1940 til 6. april 1946.
Folk stod i kø foran William Dams Boghandel på Store Torv i Rønne den septemberdag sidste år, da Jesper Gaarskjærs nye bog solgte flere hundrede eksemplarer på få timer. Siden er den trykt i nyt oplag og er stadig efterspurgt. Anmeldelserne var fremragende, især var Jesper glad for anerkendelse fra professor Bent Jensen, der har leveret grundige storpolitiske analyser af magtspillet i Østersøen.

Fra komik til tragedie

Forfatteren er født i Aarhus i 1980 og kæreste med Anne Ørsted Pedersen, de har to sønner og bor i den jyske hovedstad, hvor han arbejder som selvstændig journalist og underviser. Han har skrevet bøger om fodbold, og en biografi om komikerparret Kjeld Petersen og Dirch Passer. Bornholm kendte han fra en sommerferie.
Da en kammerat fortalte, at Rønne og Nexø blev bombet 7. og 8. maj 1945, og at Sovjetunionen derefter besatte Bornholm, blev han forbavset. Ligesom de fleste andre danskere havde han aldrig hørt om disse hændelser, og han satte sig for at læse, hvad han kunne finde. Men hvordan havde almindelige mennesker oplevet perioden?

Russernes overgreb
måtte ikke omtales

Jesper så konturerne af en grundig undersøgelse og drøftede projektet med forlaget Gyldendal, som bakkede ham op. Han tog fat med historikerens krav til dokumentation, med efterforskerens sporsans og journalistens evne til at finde og formidle nyheder.
Alt for meget var fejet ind under gulvtæppet. Hvorfor blev Bornholm bombet, da krigen var forbi? Myten om den gale tyske kommandant, der ikke ville overgive sig, er kun en side af sandheden. Hvorfor tillod englænderne og amerikanerne, at russerne besatte Bornholm med risiko for, at øen kunne blive en permanent base, hvorfra Østersøen kunne kontrolleres? Hvorfor var den danske regering så bange for at fornærme russerne, at der reelt blev indført pressecensur, som skulle forhindre omtale af soldaternes plyndringer og voldtægter?
- Jeg blev forbløffet over at mærke, hvor meget bombardement og den dobbelte besættelse stadig påvirker bornholmerne, og jeg gik til opgaven med ydmyghed, siger Jesper Gaarskjær.
Hans forbillede er Tom Buk-Swienty, der med ”Slagtebænk Dybbøl” og ”Dommedag Als” om det danske krigsnederlag i 1864 har sat en ny standard for, hvordan man gør historien nærværende. Men hvor Buk-Swienty må klare sig med skriftlige kilder, fordi alle øjenvidner til 1864 er borte, kunne Jesper tale med nulevende øjenvidner.

Dobbelttjek af
kendsgerningerne

Listen over kilder fylder 25 sider, heraf 58 bogtitler. Han skaffede sig adgang til breve, dagbøger, erindringer, beretninger, litteratur, webportaler, artikler og avisreportager, radiooptagelser, fotografier, levende billeder, arkiver, politirapporter, lægeerklæringer og interviews, og alle oplysninger skulle bekræftes af mindst to kilder. Selv vejrrapporter fra DMI har han krydstjekket. I løbet af sammenlagt et halvt år var bogen på plads – fire måneder til research, to til at skrive.
Under sit første besøg på Bornholm gravede han i arkiverne og mødte stor hjælpsomhed og blev ledt på sporet af nøglepersoner, som han opsøgte ved et senere ophold på øen, hvor han installerede sig i et sommerhus med sin familie.

Mistede hele
sin familie

Enkelte havde ikke lyst, andre greb muligheden for at lægge deres oplevelser frem. Gribende er portrættet af den 87-årige Sven Munch Holm, der mistede sine forældre og to søskende ved bombardementet af Rønne den 7. maj 1945. Han var kommet fra Sverige til Danmark med Den Danske Brigade, dagen efter kunne han i Berlingske Tidende læse, at hans familie var udslettet.
Svend Klausen, siden kommunal embedsmand, beretter, hvordan han som 15-årig i 1943 var med til at danne en modstandsgruppe, fordi han og hans kammerater syntes, at bornholmerne var for passive. De skaffede sig sprængstof og ødelagde tyske både i Hammersø, de malede hagekors på visse huse, uddelte illegale blade og tog billeder af krigsfartøjer til englænderne. Med ungdommens mod satte de sig til modværge. Og den 7. maj 1945 befandt han sig på et skib i Rønne Havn og slap med nød og næppe for at blive offer for russiske kampflys maskingeværer.
Thomas E. Jensen, tidligere chefredaktør på Bornholms Tidende, som Gaarskjær kalder krigsdetektiven, talte i midten af 1960’erne med Gerhard von Kamptz, den sidste tyske kommandant på Bornholm, og dannede sig et indtryk, der afveg fra den gængse opfattelse af en fanatisk mand, som var ligeglad med alt og alle. Thomas Jensen har også talt med general Fjodor Korotkov, der var chef for de russiske tropper. Denne hævdede, at befolkningen i Rønne var blevet advaret om bombardementet. Men det fly, der skulle nedkaste flyveblade, vendte aldrig tilbage. Endnu en gåde, der næppe bliver opklaret. ”Jeg har jo brugt det meste af mit liv på den krig”, erklærer Thomas Jensen.

Da tyskertøserne
blev klippet i Rønne

En begivenhed, der næsten var gået i glemsel, er klippeaffæren på Hotel Dana den 24. maj 1945. Den afspejlede hadet til de kvinder, der havde drevet omgang med de tyske soldater. Om natten blev de hentet og forhørt, tre klarede frisag, mens 18 blev klippet skaldet af maskerede modstandsmænd, der bag ryggen af modstandsbevægelsens lokalkomites ryg tog sagen i egen hånd.
Klokken otte næste morgen blev tyskertøsene lukket ud, og folk stimlede sammen uden for hotellet for at håne dem. En kasse med afklippet hår blev stillet på gaden som en ekstra ydmygelse.
Politimesteren besluttede at lade sagen ligge af frygt for folkestemningen. Men de juridiske myndigheder i København krævede, at der blev rejst sag mod de 20 mænd, der havde taget saksen i egen hånd, og den 18. februar 1946 stod de tiltalt ved Retten i Rønne for legemskrænkelse, hvilket alle erkendte. Efter to dages afhøringer blev de idømt ti dagbøder på mellem fire og femten kroner. En menneskemængde på Store Torv hyldede de dømte, og de indsamlede midler dækkede bøder og sagsomkostninger.
Fraterniseringen med tyskerne fik følger. Jesper Gaarskjær mødte ”tyskerungen”, skoleleder Ole Gerhard Jørgensen, der blev født under krigen som søn af en tysk soldat. Nu, hvor hans mor har været død i 15 år, er han rede til at indvie andre i sin skæbne. Frem til sit dødsleje løj hun om faderens identitet, som en af hendes veninder røbede for Ole, der fandt sin far i Tyskland og blev gode venner med ham. Først nu tager han mod til sig og beretter om sit liv med bevægende ligefremhed.
Disse udsagn er uerstattelige bidrag til klippeøens saga.







© Copyright 2017 jacob-ludvigsen.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.