VI FOTOGRAFERER SOM ALDRIG FØR

Øl i telefonen

I januarudgaven af Brygget Her spindes en ende over den enore mængde af fotos der knipses hvert sekund.

Onsdag 15-01-2014 kl: 21:05 af Jacob Ludvigsen

Brygget Her
Januar 2014


Jeg vil så gerne eje
et fotografi af øl

AF JACOB LUDVIGSEN

Alting undersøges i vore dage, det er en stor branche. Hærskaren af eksperter sidder parat til at profilere sig med kommentarer til analyserne. Medierne er glade for at blive fodret med nye oplysninger om vores adfærd og meninger. For nylig viste et rundspørge, at folk hellere ville glemme deres nøgler end mobiltelefonen. Og sandt er det, at man føler sig afskåret fra civilisationen, hvis man tager afsted uden sit lommekommunikationsanlæg. Ikke nok med, at man er ude af stand til at sende en SMS eller besvare et opkald, man kan heller ikke tage et billede.
I 2013 blev selfie det store modeord. Det ekstra kamera gør det muligt at knipse sig selv, og vor statsminister fandt vej til verdenspressens forsider, da hun under mindehøjtideligheden for Nelson Mandela selfirerede sig selv sammen med Barack Obama og David Cameron. For nogle var det en uskyldig spøg, der viste, at Helle Thorning-Schmidt var frisk, andre fandt det smagløst.

En milliard om dagen

En anden undersøgelse påstår, at der hver dag bliver taget en milliard fotos, og det skal nok passe, uden at det vil være muligt at foretage en optælling. 365.000.000.000 billeder!
Tankerne glider tilbage til dengang, da man gik til fotohandleren for at købe en film med 36 billeder. Man måtte tænke sig om, før man bare klikkede løs, for bagefter skulle den lille rulle afleveres til fotohandleren; man fik en lap, hvor der stod, at de færdige kopier kunne hentes på onsdag efter kl. 14. De var sjældent vellykkede alle sammen, og hvis der var et af betydning, som man gerne ville dele med andre, måtte man bestille en ekstra kopi. Og det var i sig selv et fremskridt, at skilderierne var i farver. De blev limet ind i et album, og da man jo selv vidste, hvem der optrådte, ulejligede man sig ikke med at skrive det – hvilket har gjort mangt et fotoalbum værdiløst.
Nu er det næppe ret mange, der gider printe kopier og samle dem, selv om man på nettet kan bestille et eller flere eksemplarer af en bog med udvalgte snapshots. Vi er gennemgående tilfredse med, at vi kan sende billederne til hinanden, og at telefonen fungerer som album – indtil de forsvinder.

Livets små øjeblikke

Dette skal ikke opfattes som en kritik af, at vi fastholder øjeblikke i vores liv. Hvis man finder det meningsfyldt at forevige sin daglige morgenmad og sende det ud på Instagram, kan man måske glæde andre, der også interesserer sig for yoghurt med tranebær. Det er vel ikke værre end at samle på frimærker, hvad stadig færre gør.
Man kunne også gøre det til en vane at fotografere øl og fange de mange smukke farvenuancer. En skumskænket pilsner er jo et kunstværk, som nok er værd at gemme og dele med andre. Endnu kan det ikke lade sig gøre at konstruere telefoner, så de også fungerer som fadølsanlæg. Pulver, vand og kulsyre - tanken er afskyelig. Må vi be’ om en brygmester!
Skal man så også filme hver enkelt kop kaffe og glæde sig over barristaens opfindsomme mælkemønster? Gammelt tyggegummi? Tomme slikposer? Dagens affald? Hunde, jeg mødte på min vej? Kamerakommunikationsapparatet er tålmodigt, og i et hemmeligt hovedkvarter sidder overvågningskontrollanterne og spejder efter tegn på terror og trusler. Kan en cremebolle være et hemmeligt signal i en kode?




© Copyright 2017 jacob-ludvigsen.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.