LA PENNA PULITO

Nu er vi alle en slags milliardærer

UNDERSKUD. Surt at sige, men Bornholm er blevet dyrere at have liggende end Færøerne. Vi har nået det syvcifrede underskud i forhold til statskassen. Det må vi ud af, gerne på en pæn måde.



Tirsdag 08-03-2011 kl: 15:08 af Jacob Ludvigsen

Lokalavisen Bornholm № 126

Den pæne pen


MILLIONMANGEL. I en indskudt sætning udtalte Venstres høvding, Steen Colberg Jensen bemærkelsesværdigt til Bornholms eneste dagblad, at det koster den danske statskasse 1 milliard kroner at drive Bornholm. Vi er en underskudsforretning, vi har nået den første minusmilliard, og hvis inflationen gør pengene mindre værd og omkostningerne øges, når vi såmænd op på 2 milliarder i løbet af få år.
Tallet er usikkert, fordi der ikke findes et egentligt national- eller regionalregnskab for Bornholm, der viser statens indtægter og udgifter. Hvis det eksisterer, er det gemt godt væk. Fra at være et amt er Bornholm forenklet til en omegnskommune i Region Hovedstaden. En ret fjern omegn uden de geografiske fortrin, der haves i Rød- eller Hvidovre.
I 1990’erne investerede Bornholms Amt en halv million i et sådant regnskab. Om dette skrev jeg for 12 år siden i Bornholms også dengang eneste dagblad: ”De ti år fra 1989 til 1999 degraderede Bornholm til et samfund, der blev totalt afhængigt af stadigt stigende bevillinger fra den danske statskasse. Uheldigvis forsømmer Bornholms Amt at ajourføre det nationalregnskab, der trods socialdemokratisk modstand blev udarbejdet i 1990. Det årlige underskud i forhold til Danmark er i runde tal vokset fra ca. 180 millioner kroner til over 500 millioner”.
Der er ikke en enkelt forklaring på, hvorfor det går sådan, men når skattegrundlaget er vigende, fordi flere bliver pensionister, betyder det samtidig, at udgifterne til offentlige ydelser stiger. Differencen mellem statens opkrævning og udbetaling bliver større år for år.
Fra tid til anden hører man uoplyste mennesker, der bander over statens bloktilskud til Færøerne. Oppe i Nordatlanten sidder de og suger vores penge og spilder dem på unyttige tunneller, som om det ikke var deres natur og bestemmelse at sejle rundt mellem øerne. Realiteterne er anderledes. Færøernes bloktilskud udgør 620 millioner kroner og er efter ønske fra landsstyret under gradvis nedtrapning. Her gisper vi, bare fordi staten er fedtet med snepengene. Med hensyn til de så forhånede tunneller er at sige, at de på en sikker og billig måde har bundet det nordatlantiske ø-rige sammen og dermed forebygget, at al udvikling koncentrerede sig i Thorshavn, Færøernes svar på Rønne.
Grønland, som helst vil være helt fri for Danmark, modtager alligevel et statsligt bloktilskud på 3,4 mia kroner årligt. Det årlige grønlandske bruttonationalprodukt udgør 10,9 mia kroner. Det grønlandske statsbudget er på 8,2 mia kroner årligt. Hvad der foregår på De Dansk Vestindiske Øer kommer ikke længere os ved, det er snart 100 år siden, at vi mod betaling solgte denne koloni til USA.
For 15 år siden var der en mystisk annonce i International Herald Tribune, ”Baltic Island for sale”. Man skulle ringe eller telefaxe til en vis Mr. Henning Larsen i Ro, hvis man ønskede at give et samlet tilbud på klippeøen. En halv snes stykker var interesserede, herunder Bank of China. Det satte Jyllands-Postens korrespondent i Beijing, Mette Holm, i hektisk aktivitet. Siden viste det sig, at brevet fra den kinesiske statsbank var fingeret af en bornholmer, der via en telefax hos et biludlejningsfirma i Garmisch-Partenkirchen fik det til at se ud, som om kanøjserne var lune på at betale kontant for en filial i Østersøen. I øvrigt fyldte Mr. Henning Larsen, Bornholms pendant til Niels Hausgaard og herre til Baastadgaard, 70 år tirsdag den 8. marts.
Således fik vi aldrig et seriøst købstilbud, men Bornholm har da prøvet at være pantsat til lybækkerne, og en dag bliver det måske nødvendigt for den fattige danske stat at sælge Bornholm til det til den tid stenrige Polen, der for tiden er det eneste EU-land udover Tyskland, der kan finde ud af skabe vækst i økonomien. 1.000.000.000.000.000 złoty til deling, og så kan vi selv bestemme, om vi vil blive boende eller hellere vil bosætte os i de varme lande. Men det skulle ikke undre, at danskestaten snuppede hele puljen og kaldte det afdrag på gammel gæld.
Spøg til side og hofter fat. Bornholm skal ikke være en svækling. Vi vil have udvikling, så vi ikke behøver tigge om penge til strøsalt og Saltuna. Efter at have set hele Christiansborg-galleriet udtale sig til TV2 Bornholm om Bornholms skæbne må man nok sige, at idérigdommen lader noget tilbage at ønske. Det var vist de radikales Margrethe Vestager, der sagde, at bornholmerne er nødt til at blive enige om, hvad de vil. Underforstået: De har de aldrig kunnet finde ud af.





© Copyright 2017 jacob-ludvigsen.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.