E-mail:
Tilmeld Frameld
Klik venligst

Finurligt Talt

1 – 2010

 

 

Økonomisk mirakelkur

fra bogtrykker Damaskus

 

Af Jacob Ludvigsen

 

I de senere år har pengeinstitutterne satset kraftigt på at markedsføre sig via cheføkonomer. Som en slags over-over vismænd har disse kloge mænd (og enkelte kvinder) fri adgang til de altid sultne medier, og summen af de mange udtalelser viser, at den pågældende bank har et gedigent overblik. En slags økonomiske meteorologer med forstand på at aflæse kurver og tabeller, men det kan være svært at se orkanerne på forhånd, og så gælder det om at være leveringsdygtig i en troværdig bakspejlsprofeti.

Cheføkonomerne er kreative, og finansverdenen spærrede øjnene op, da Helge J. Pedersen, Nordeas svar på Peter Tanev og Henrik Voldborg, forrige søndag gik i Berlingske Tidende med et forslag til, hvordan man kan tvinge borgerne til at spendere mere og dermed bidrage til, at faldet i det private forbrug reduceres.

”Vi kan ikke spare os ud af en krise som den nuværende. Skal dansk økonomi få det bedre, kræver det, at danskerne begynder at bruge flere penge. Så på samme måde, som man tvang danskerne til at spare op, da forbruget var for stort, burde man nu tvinge dem til at bruge penge”, siger Helge J. Pedersen.

Hvordan det konkret kan lade sig gøre, har økonomen dog ikke noget bud på. Men en mulighed kunne være at udstede særlige pengesedler eller checks med en fast udløbsdato. Hvis folk så ikke inden denne fastsatte ”sidste salgsdag” har sat de nye sedler i omløb, mister de deres værdi.”

Dette opsigtsvækkende påfund fører os direkte til bogtrykker Damaskus i Stengade. Hvis man har læst Hans Scherfigs uforlignelige ”Idealister”, kender man trykkeriet, hvor veganere, dyrevenner, nudister, stjernetydere og økonomiske fantaster får mangfoldiggjort deres pjecer og tidsskrifter med opskrifter på verdens forbedring. Her træffer vi cand. phil. Sivertsen fra GUF-bevægelsen, det står for Geografi, Udbytte, Forbrug. ”Selvfølgelig kan penge afskaffes”, erklærer han, men modsiges af student Skodsborg, redaktør af ”Akademiske Intelligensblade”. ”Hvordan fanden vil De opretholde Deres GUF uden penge til bogtrykker og postvæsen og mad?”.

”Det skal ordnes på den enkle måde, at staten forbyder tilstedeværelsen og brugen af penge. I stedet for udbetales al løn for ydet arbejde i væringer. Og alle varer og alt forbrug betales med de af staten udstedte væringer.”

Studenten mener, at det kan være ligegyldigt, om man kalder pengene det ene eller det andet, og Sivertsen bliver ophidset: ”Væringer er ikke penge. Med væringer er det sådan indrettet, at de kun har deres fulde ombytningsværdi den dag, de udbetales. Allerede den næste dag sker der en værdiforringelse og så fremdeles indtil ugens slutning og næste lønningsdag, hvor væringerne er blevet værdiløse… Måske kan De forestille Dem, hvilken omsætning et vil skabe? Ingen overflødige varelagre! Ingen stillestående fabrikker! Ingen arbejdsløshed! Væringerne er ude i konstant omsætning og skaber arbejde og virksomhed. Ingen kan puge penge sammen. Ingen kapitalisme og ingen udbytning er mulig.”

Rent nonsens, hvæser studenten. Så skal man købe sine fødevarer for en hel uge og æde råddent kød hver torsdag.

Nu sætter Sivertsen trumf på: ”Nej, min unge ven, det skal man ikke! Man skal nemlig overhovedet ikke spise kød! Mennesket er ikke noget rovdyr. Hvis man er vegetarianer, bliver Deres indvendinger mod vort system til ingenting!”

Bogtrykker Damaskus må give Sivertsen ret: ”Det er ikke menneskets natur at spise ådsler.”

Det er hverken Marx, Keynes eller Schumpeter, der driver Helge J. Pedersens fantasi, det er cand. phil. Sivertsen fra GUF. Pedersen vil trykke væringer, og med vor tids udmærkede køleskabe – romanen foregår sidste i 1930’erne – er det ikke noget problem med de fordærvede bøffer. At vi så skal forsage rødt kød for at give plads til hvide bjørne på Antarktis er en anden sag, som Damaskus sikkert havde grebet med glæde.

Penge, der ikke er penge, fordi de ikke kan anvendes til ophobning af formue eller nedbringelse af gæld, kræver en ny tankegang, og som en innovativ svensk statsbank er Nordea klar til at iværksætte det profilerende oplysningsarbejde, der skal vænne os til en slags rabatkuponer.  Limiteret likviditet kendes allerede fra USA, hvor et stigende antal socialt havarerede mennesker får  særlige plastickort, der giver dem ret til at købe visse typer varer til livets opretholdelse. Sivertsen og Pedersen vil hånd i hånd føre os ud i en ny og dynamisk værdiøkonomi, hvor kontrolleret inflation sikrer produktion og omsætning. Og man kan sikkert finde på en anden betegnelse, væringer lyder som grusomme fabeldyr fra Harry Potters zoologiske have. Sivertsen og Pedersen er ikke onde, tværtimod. De er idealister.

 

 

Print siden
Vil Karen Hækkerup fra Landbrug og Fødevarer kræve tilskud til svinene?
Ja, det bliver hun nødt til inden 1. 12.
Nej, hun vil prøve at presse EU
Hun vil prøve at undgå tiggergang


Se flere afstemninger!

Klik venligst
Norton 360