E-mail:
Tilmeld Frameld
Klik venligst
TILBUDSAVISER
UDBUD, EFTERSPØRGSEL OG PRANGERTALENT

Kommunisterne ville indføre en afgift på tilbudsaviser. Hensynet til forbrugere og distributører talte mindre end den højrøvede smag og sygelige miljøtilbedelse. Her er en lille historie fra Markedsføring til opmuntring for de, der frygter kommunisternes sejr i denne sag (Einheitslisten). Foreløbig har EU stukket en kæp u forbudshjulet.

Søndag 21-07-2013 kl: 17:19 af Jacob Ludvigsen     

Markedsføring № 5 2013

Finurligt talt

Scoop: 89-årig tilbudsavislæser
sparer 31 % på ny vaskemaskine

AF JACOB LUDVIGSEN

Emil Malmgreen-Hansen, kaldet Smil, født 1924 og hjemmehørende i Svaneke, er specialist i vaskemaskiner. Ja, egentlig er han kunstmaler og handelsgartner og har hverken lagt pensler eller palet på hylden. Da frosten gik af jorden, såede han 125.000 porrefrø. – Men jeg orkede ikke at tælle dem. Han er dog efterhånden holdt op med at ransage lokale lossepladser for kasserede vaskemaskiner. Hans garage var i mange år uofficielt rehabiliteringscenter for kasserede hårde hvidvarer, der ofte bare manglede en ny drivrem. I byen vidste man, at han var leveringsdygtig i brugbare og billige vaskemaskiner. Hans historie kan tjene til opmuntring af reklameavisernes venner.
Blandt de få sejre, Enhedslisten kan bryste sig af, er skatten på husstandsomdelte tryksager. Dannede mennesker bedyrer, at de hader dem, og kan remsen om forurening, resursespild, overforbrug og købepres. At de også giver beskæftigelse til mange hundrede reklameteknikere og grafikere samt tusindvis af bude, som ellers kan have svært ved at finde beskæftigelse, rager hverken borgerskabet eller revolutionens fortrop. I øvrigt ligger det tungt med at få skatten gennemført, da overkommandoen i Bruxelles ikke bryder sig om forslaget.
Tilbage til Svaneke Bodega, hvor Smil ville prale af sin gode handel. Hans svigerdatter Birgit er hjælpsom og vasker hans tøj, men nu var hendes maskine brudt sammen. – Hun kommer for meget tøj i den, siger den gamle gartner.
Han besluttede at forære hende en ny med strenge påbud om ikke at overbelaste den. Nu var han i markedet og studerede derfor tilbudsaviserne ekstra grundigt. Fra sin praksis som vaskemaskinedoktor havde han en klar fornemmelse for kvalitet og fandt, hvad han søgte – et fabrikat, han nærede tillid til, og en model med tilstrækkelig kapacitet.
Den lokale ordensmagt har med udsøgt nidkærhed prøvet at fravriste ham førerbeviset – sidste sommer blev han standset syv gange med påbud om at puste, men der var ikke gevinst. Smil hylder princippet længst muligt i egen bil; den er uundværlig, når han skal hente et par kasser billige bajere. Han trillede til Rønne for at handle og blev venligt modtaget af ekspedienten, der formiddagskedede sig.
Den ønskede tekstiltromle stod fremme, og prisen var som angivet: 5.800 kroner.
- Jamen, så meget vil jeg ikke give for den.
- Det koster den altså.
- Jeg vil kun give 4.000.
- Hør nu, det kan jeg da ikke sælge den for. Det må jeg slet ikke.
- Så prøv at ringe til hovedkontoret.
Efter en telefonsamtale i baglokalet vendte den unge mand tilbage.
- Har du pengene?
- Ja, svarede Smil og fiskede 4.000 frem.
- Så er det i orden.
Hvad kan vi nu lære af den historie? Vor muntre ven er ikke på nettet og kender derfor hverken PriceRunner eller Kelkoo. Men det er heller ikke sandsynligt, at han havde fundet en forhandler med samme produkt til en pris, der var 31 % lavere. Han brugte blot sin sunde krejlersans og stod fast på sin beslutning. Ekspedienten var paf og kunne sikkert have tinget og opnået 500 kroner mere.
Eksemplet vil forarge nogle og glæde andre. Det ene øjeblik er vi sælgere, der gerne vil have størst mulig fortjeneste, og lidt senere er vi forbrugere, som går efter den maksimale besparelse.
Om firmaet tjente på den handel eller bare længtes efter cash flow, er uvist. Smil er glad for, at Birgit igen kan forsyne ham med rene underbukser.

Han har også foræret hende en ny cykel i fødselsdagsgave. Ganske vist har han nogle renoveringsværdige vrag stående, bonusfund fra lossepladsen, men hun fortjener det bedste. I et katalog fra COOP havde han spottet en nydelig letvægter, som han bestilte. Ganske vist skulle han selv samle den, hvilket ikke fremgik klart af reklameteksten, men det kunne han også. Den var nedsat fra 2.995 til 1.995 kroner.
Da han så gik ned i Dagli’Brugsen for at betale ved kasse 1, blev han bedt om 2.995.
- Nej, det kan ikke passe!
Brugsuddeleren blev tilkaldt og vred sine hænder:
- Det er SuperBrugsen, der sælger cyklen med rabat.
- Så kan I få den retur og selv skille den ad!
Således sparede Smil igen en tredjedel ved at være stålfast. Han var bedøvende ligeglad med, om det var den ene eller anden COOP-kæde, der lokkede med besparelsen.
Jeg bad bartenderen om to pilsnere for at skåle med den talentfulde handelsmand.
- Men jeg er ikke altid lige heldig. Da jeg var ude i Nexø for at købe de her fløjlsbukser til 20 kr., sad der en parkeringsbøde under vinduesviskeren. I Nexø! Den første i mine 61 år som bilist. På den måde løb genbrugsbukserne op i 530 kr.
Smil!



© Copyright 2017 jacob-ludvigsen.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- NYT STORVÆRK OM SMÅ SKARPE
- 100 ÅR OG ALENE PÅ BANEN
- ALTINGETS NYE MAGASIN
- Kapitalens kannibalisme
- Danmarks største dagblad er vederlagsfrit
- Den socialdemokratiske giraf
- ORGANET FOR DEN HØJESTE NEDBLÆNDING
- GODT STOF
- Nyt lys over mørke sider af Bornholms historie
- Øl i telefonen
- Bevar fiskeriet - skyd sælerne
- Fodbold med fladøl, finans, fup og fiduser
Vil Karen Hækkerup fra Landbrug og Fødevarer kræve tilskud til svinene?
Ja, det bliver hun nødt til inden 1. 12.
Nej, hun vil prøve at presse EU
Hun vil prøve at undgå tiggergang


Se flere afstemninger!

Klik venligst
Norton 360