E-mail:
Tilmeld Frameld
Klik venligst
KULTURNYT
Dan Turèll Medaljen til Rap-lyrikeren Per Vers

Per Vers er formidabel som ordjonglør. Masser af smagsprøver på YouTube

Fredag 22-02-2013 kl: 10:52 af Jacob Ludvigsen     

Ordkunstneren Per Vers modtager den 19. marts Dan Turèll Medaljen ved en festlighed på Turèll-Samlingen, der er hjemmehørende på Vangede Bibliotek.

Priskomitèens motivering lyder:

”Når Per Vers skal præsenteres kaldes han ofte rapper, ordgøgler, rimsmed, freestyler og endda standupper - men ingen af kategorierne er dækkende for hans rytmiske lyrik Med sin forbløffende evne til at gribe situationer og begreber og på stedet omsætte dem til rytmiske rimede remser med mening er han i en klasse for sig. Hans personlige tone med en passende dosis hjemmegroet humor rammer den danske folkesjæl, både når han improviserer, og når han gennemarbejder sin tekst”.
Per Vers er født i 1976. I 2000 og 2001 blev han ubesejret skandinavisk mester i improviseret rap, og siden har han levet af sin kunst. Omkring 2000 optrædener senere er han stadig på vej fremad og opad, og trods den altid pakkede rejsetaske er det lykkedes ham at udgive en indspilning årligt i hele perioden - senest albummet ”Ego”. I 2012 fik han Spoken Word Prisen, og nu er det tid til en medajle.

Overrækkelsen finder sted på Dan Turèlls fødselsdag tirsdag den 19. marts kl. 15. Sted: Turèll-Samlingen, Vangede Bygade 45.

Medaljen er tiltænkt et multimediemenneske, der handler i Dan Turèlls ånd. Den er udført af medaljøren og maleren Barry Lereng Wilmont, der udgav en række kunstbøger sammen med Turèll. Den blev første gang overrakt i 2012 til dramatikeren Astrid Saalbach. Selve prisen blev indstiftet i 1994 og bestod i de følgende år af et brugt slips fra Turèlls klædeskab.

Priskomitéen udgøres af skuespilleren Chili Turèll, håndtegneren Peder Bundgaard, bibliotekar og leder af Turèll-Samlingen Peter Strøm samt redaktør Jacob Ludvigsen. Nærmere oplysninger: Jacob Ludvigsen tlf. 33 15 36 27 eller Peter Strøm 29 16 27 75






© Copyright 2017 jacob-ludvigsen.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- NYT STORVÆRK OM SMÅ SKARPE
- 100 ÅR OG ALENE PÅ BANEN
- ALTINGETS NYE MAGASIN
- Kapitalens kannibalisme
- Danmarks største dagblad er vederlagsfrit
- Den socialdemokratiske giraf
- ORGANET FOR DEN HØJESTE NEDBLÆNDING
- GODT STOF
- Nyt lys over mørke sider af Bornholms historie
- Øl i telefonen
- Bevar fiskeriet - skyd sælerne
- Fodbold med fladøl, finans, fup og fiduser
Vil Karen Hækkerup fra Landbrug og Fødevarer kræve tilskud til svinene?
Ja, det bliver hun nødt til inden 1. 12.
Nej, hun vil prøve at presse EU
Hun vil prøve at undgå tiggergang


Se flere afstemninger!

Klik venligst
Norton 360