E-mail:
Tilmeld Frameld
Klik venligst
HIPPIE BIND 2
STORHED OG STYRT

Københavneravisen har bragt denne vurdering af Peter Øvig Knudsens hippieværk

Søndag 20-01-2013 kl: 14:59 af Jacob Ludvigsen     


Jacob Ludvigsen
anmelder Øvigs
Hippie-historie

Hip-hip-hippie
Frihedsbølgens

storhed og styrt



* * * * *



AF JACOB LUDVIGSEN



ANMELDELSE. At sidestille modstandsbevægelsen under den tyske besættelse 1940-1945 med ungdomsoprøret, som kulminerede i årene 1965-1971, kan forekomme sært krænkende over for de, der vitterligt satte livet til. Alligevel er der fælles træk ved de desperate kampe for et nyt samfund, som de to ungdomsgenerationer udkæmpede.

Partisanerne revolterede mod en besættelsesmagt og det etablerede Danmark, der længe valgte den bekvemme tilpasning og fordømte sabotage mod tyskere og værnemagere og først tog frihedskæmperarmbåndet på, da alle kunne se, hvad vej verdensvinden ville vende.

1950’erne var afdæmpede; her voksede den velstand, som er forudsætningen for velfærd, og Socialdemokratiet levede op til valgløftet: Gør gode tider bedre.

Netop som arbejderfamilierne efter trange år med angst, mørklægning og kaffeerstatning havde fået boliger, fjernsyn og folkevogn, begyndte deres børn at vende sig mod den forudsigelige tryghed. Til helvede med strygefri skjorter, medisterpølse kl. 18 og pænheden, fortielsen, disciplinen. De utaknemmelige møgunger iførte sig afghanerpelse, tændte hashpiberne og definerede deres egne frihedsbegreber.

Man mener, at ca. 66.000 danskere deltog i kampen mod tyskerne, men den hårde kerne bestod af nogle få tusinde. På samme måde med den hippietid, som Peter Øvig Knudsen nu har kortlagt i to bind. Langt fra alle unge flyttede i kollektiv og indrettede bollerum.

Det var i næstsidste øjeblik, Peter Øvig Knudsen for fem år siden satte sig for at fortælle om det ungdomsoprør, der i en periode mellem 1965 og syv år frem gjorde København, Danmark og store dele af den vestlige verden til et anderledes sted at være. Mange er allerede døde, andre lider af erindringsforskydninger, og atter andre vogter minderne, der ikke skal forvrænges. Flere har afbrudt samarbejdet med Øvig i vrede. Derimod har hverken faghistorikere eller samfundsforskere anfægtet fortællingen, som let ville være visnet i mere akademiske hænder.



Sort/hvidt



Sidste år udkom første bind af Øvigs beretning om Thylejren i sommeren 1970, og nu foreligger bind to. Her kan nye læsere for så vidt godt begynde, men bagefter må man starte fra begyndelsen. Symbolet for Øvigs krønike er yin-yang, det østerlandske tegn hvor sort og hvidt danner en cirkel. Den ene bog er hvid og skildrer glade euforiske dage med hash, humle og hor blandt 15.000 dagdrivere, freaks, fantaster, fusentaster og flippere på en mark i Thy, den anden har sort omslag og opruller bagsiden af sommerlejren: mord, selvmord, kriminalitet, sindssyge, kønssygdomme, kup og kaos. Lejrens strippende klovn, den LSD-hærgede Provo-Knud, dræbte sin ven Cola, den destruktive Peter Louis-Jensen kompromitterede sommerfestivalen ved sammen med en bande desperados at besætte Hjardemaal Kirke og hidse lokalbefolkningen op i en sådan grad, at politiet, der ellers blev set som fjenden, måtte frelse rebellerne fra at blive flået af fiskere og bønder. Peter Louis-Jensen vekslede mellem at kalde aktionen et kunstværk og en protest mod Vietnamkrigen.

Hans næste ”kunstværk” var at gøre demonstrationen mod Verdensbankens møde i København i september 1970 så brutal som muligt; samme indstilling havde en vis Holger Jensen fra det forbryderkollektiv, der senere blev kendt som den af Gotfred Appel dirigerede Blekingegadebande, og som Peter Øvig gennempløjede i sit forrige storværk. Interessesammenfaldet mellem den mest rabiate del af hippiebevægelsen og terroristerne fra Blekingegade er ikke til at bortforklare. Molotovcocktails brugte de begge to.

Men når Øvig så trænger til bunds i Peter Louis-Jensens tragiske familiebaggrund, får man alligevel forståelse for hans vanskelige sind, der også formørkedes af jalousi over, at kunstnerbrødrene Bjørn Nørgaard og Per Kirkeby havde større gennemslagskraft.



Oprør – en ungdomspligt?



Henning Prins, Thylejrens organisator og leder, som Peter Louis-Jensen gjorde alt for at genere, udtrykte det således: ”Ingen højrefløjsgruppe kunne mere effektivt have destrueret freds- og hippiebevægelsen end Appel-folkene og Hjardemaal-gruppen kom til at gøre i de dage”.

Peter Øvig er ikke kun journalist, han er også historiker, dramatiker, detektiv, dokumentarist og for så vidt romanforfatter, for selv om de 1176 sider er virkelighed, ikke fiktion, er hans portrætter og præsentation af begivenhederne netop så mættede og fængende, som man forventer af en velkomponeret roman.

Hippiernes modstandskamp til fordel for et nyt samfund, der viste sig at være en utopi og som alle sådanne uopnåelig, er nu ført til protokol, og Øvigs mesterværk vil blive stående som den uovertrufne kortlægning af et kulturchok, som nogle vil afvise som uvæsentligt, men som alligevel fik langtrækkende indflydelse på samværsformer, pædagogik, musik, mad, mode og kultur i bred almindelighed. Man kan drøfte, om alle disse impulser var ubetinget positive, men først når man har have pløjet sig igennem værket.

Har ungdommen ret eller ligefrem pligt til oprør? Occupy-bevægelsen mod finanskrisens skurke bestod af otte telte på Rådhuspladsen, og fem rabiate står anklaget for brandbombeterror mod PET, politiet og pelsauktionerne. Men den voldsomme ungdomsarbejdsløshed kan bryde ud i noget, som måske vil blive kaldt det europæiske forår.





Peter Øvig Knudsen

Hippie 2 – Den sidste sommer

647 sider, 349 kroner

Gyldendal








© Copyright 2017 jacob-ludvigsen.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- NYT STORVÆRK OM SMÅ SKARPE
- 100 ÅR OG ALENE PÅ BANEN
- ALTINGETS NYE MAGASIN
- Kapitalens kannibalisme
- Danmarks største dagblad er vederlagsfrit
- Den socialdemokratiske giraf
- ORGANET FOR DEN HØJESTE NEDBLÆNDING
- GODT STOF
- Nyt lys over mørke sider af Bornholms historie
- Øl i telefonen
- Bevar fiskeriet - skyd sælerne
- Fodbold med fladøl, finans, fup og fiduser
Vil Karen Hækkerup fra Landbrug og Fødevarer kræve tilskud til svinene?
Ja, det bliver hun nødt til inden 1. 12.
Nej, hun vil prøve at presse EU
Hun vil prøve at undgå tiggergang


Se flere afstemninger!

Klik venligst
Norton 360