E-mail:
Tilmeld Frameld
Klik venligst
NYE LEDERARTIKLER FRA KØBENHAVNERAVISEN
Byens larm - byens gadenavne

Decemberudgaven af Københavneravisen rummer to skarpe ledere.

Torsdag 13-12-2012 kl: 11:25 af Jacob Ludvigsen     

Tålegrænser

Hvad er værst? Støjen fra Metroselskabets byggepladser eller larmen fra drukbulerne i det indre København? For alle, der ikke er berørt af disse gener, er det et teoretisk spørgsmål. Vi kan nære medfølelse med de mennesker, der får deres hjemmeliv og nattesøvn spoleret. Men vi er ikke dømt til vedvarende pinsler og plager, der påvirker krop og sjæl.
Hårdt trængt af en årvågen presse har Metroselskabets kundedirektør Rebekka Nymark Auken givet enkelte indrømmelser og peger på et begreb, hun kalder ”tålegrænser”. Nogle få millioner kroner er afsat til lejere i huse tæt op ad udgravningerne. Beboerne i stueetagen kan regne med 100.000 kr., på første sal falder kompensationen til 75.000 kr., anden sal udløser 10.000 kr., og på tredje og fjerde sal et rundt nul. Og hold så jeres kæft! Bolsjerne akkompagneres af en reklamekampagne, hvor Metroselskabet også forbereder os på, at der skal køres ufattelige mængder jord gennem byen.
Hærgen og hylen i indre by går beboerne på nerverne. I Klosterstræde er flere flyttet, og det er helt i overensstemmelse med holdningen på Rådhuset, hvor synspunktet stadig synes at være, at det er fint med drukkenskaben og at kværulanterne bare kan rykke ud af festzonen. Borgmester Festmås foreslår, at beboerne og værtshusgæsterne indleder en dialog. Det er for usselt at den, der udsteder natbevillingerne, fralægger sig ansvaret på den lallende måde. Bemærk, at rygeloven er årsagen til, at fyldebøtterne vrøvler ud på fortovet.
Hjælp! Noget må der gøres, så ofrene for metrobankeri og ofrene for weekendalkoholikerne kan få lov at leve et normalt liv alle ugens dage og døgnets timer, uanset hvad myndighederne anser for at være en acceptabel ”tålegrænse”. Miljøminister Ida Auken er vel sat på sin post for at sikre et godt miljø, også i den enkelte kommune. Men hun vil sikkert også skubbe ansvaret fra sig. Stakkels borgere, modtag vor sympati – selv om den intet løser.
Københavneravisen




Navn og savn
Vejnavne er væsentlige. De betyder noget for en bydels identitet. Københavns Kommune har tænkt sig at opkalde et kvarter efter afdøde statsministre. Thorvald Stauning, Erik Eriksen og Jens Otto Krag har allerede fået, hvad der tilkommer dem. Nu skal resten have et varigt minde.
Viggo Kampmann får en plads, den allerede eksisterende Kampmannsgade er opkaldt efter arkitekten, der tegnede Politigården. En kilde til postforvirring, men lad det nu passere. Niels Neergaard, Knud Kristensen, Vilhelm Buhl og konseilspræsident Johan Henrik Deutzner tildeles hver især en gade, og Hilmar Thormod Ingolf Baunsgaard æres med en boulevard. Af hensyn til skiltenes længde har man strøget hans to mellemnavne.
Vrede læserbreve kommenterede beslutningen om, at Erik Scavenius ikke blev fundet værdig. Hans rolle som statsminister under besættelsen kan stadig bringe sindene i bevægelse. Takket være Scavenius blev Danmark skånet for mange lidelser i kraft af samarbejdspolitikken frem til 29. august 1943. Nogle mener, at Danmark skulle have sat sig anderledes håndfast til modværge uanset de menneskelige og materielle omkostninger. Den diskussion stopper aldrig; det er let at være bakspejlspatriot.
Vismændene i det kommunale stednavneudvalg fandt Scavenius for belastet, sandsynligvis for at undgå bøvl og polemik. Måske skulle udvalget have taget debatten med borgerne først.
Buhls rolle under besættelsen er ellers også diskutabel, men han blev til manges undren statsminister i befrielsesregeringen, og så er han hvidvasket.
Vi har tidligere påpeget det tarvelige i, at Tivolis grundlægger Georg Carstensen ikke har fået sin boulevard. Og hvad med Simon Spies? Vi har beskrevet, hvordan Selskabet for Dansk Memorabilitet i slutningen af 2010 gav området mellem Sankt Annæ Plads og Store Strandstræde navn efter Nyhavn-digteren Sigfred Pedersen – et initiativ, der ikke blev påskønnet på rådhuset, der lod skiltet ”Sigfred Pedersens Plads” nedtage fremfor at gribe inspirationen.
Vigtige personligheder fortjener, at steder opkaldes efter dem. I Sydhavnens nye gader har man med løs hånd drysset nogle jazzmusikere, der var kendt i snævrere kredse for 30 år siden. Relevant? Tja, jo – men udvalget har en forpligtelse til at sørge for, at store danskere ikke går i glemsel. Scavenius var en betydelig personlighed, og med knap 70 års afstand til besættelsen kunne man godt have vist lidt largesse. I øvrigt var det den tørre og ubehagelige Scavenius, der bemærkede: Hvis det er rigtigt, at Danmark har været i krig med tyskerne, så var det godt, at de ikke opdagede det.
Københavneravisen


© Copyright 2017 jacob-ludvigsen.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Byens larm - byens gadenavne
- Ti knaster og knuder i 10’ernes København
Vil Karen Hækkerup fra Landbrug og Fødevarer kræve tilskud til svinene?
Ja, det bliver hun nødt til inden 1. 12.
Nej, hun vil prøve at presse EU
Hun vil prøve at undgå tiggergang


Se flere afstemninger!

Klik venligst
Norton 360