E-mail:
Tilmeld Frameld
Klik venligst
HISTORIEN OM THY-LEJRENS SKABELSE
LENNON, LUDVIGSEN OG ELLEGAARD

Euroman har bragt denne artikel som en del af et større temanummer om John Lennon

Torsdag 13-12-2012 kl: 11:19 af Jacob Ludvigsen     

Give Thy a chance


Af Jacob Ludvigsen

Det kunne let være blevet en ikke-historie, men et sammenfald af tilfældigheder og inspiration betød alligevel, at vores reportagerejse fik følger, selv om vi ikke nåede vores mål: et solo-interview med John Lennon.
Vi skruer tilbage til årsskiftet 1969-70, midt i den glade del af ungdomsoprøret. Lasse Ellegaard var reporter på Information, jeg på Ekstra Bladet; vi var afgjort ude på at forandre verden, uden at vi helt kunne fortælle, hvad det skulle ende med.
Nu havde vi læst i aviserne, at John Lennon og Yoko Ono var havnet i Vust, et sted i Thy nord for Limfjorden, hvor vi ikke færdedes til daglig. Vi beundrede John Lennon, der havde brudt med de tre andre Beatles for at blive avantgardistisk fredsaktivist sammen med den japanske dame, der var blevet berømt ved at opføre en happening, hvor publikum skulle klippe stykker af hendes kjole, indtil hun sad helt nøgen.
Oppe i Thy havde Aage Rosendal Nielsen, der havde arbejdet i en årrække for FN i New York, oprettet Æ Verdensuniversitet på gården Fjordvang i Skyum Bjerge, omgivet af fredede gravhøje. Aage tog sig af Lennon, da parret dukkede op fjerde juledag på en nedlagt præstegård, hvor et par amerikanere havde oprettet en filmskole som en del af Aages verdensuniversitet.
Yoko havde datteren Kyoko sammen med jazzmusiker og filmmand Anthony Cox, der var blevet skiftet ud med Lennon, og Cox var paranoid og frygtede, at hans rival ville bortføre barnet og slå ham ihjel; derfor flygtede de til Thy og var næppe begejstrede, da John og Oko steg ud af en taxa for at besøge den syvårige Kyoko. Men de ville bare fred og forståelse og havde ingen onde hensigter.
Lasse og jeg kunne i aviserne læse, at verdensstjernen var taget til Thy, og at der havde været pressemøde på et for os ukendt verdensuniversitet, hvor der blev danset om juletræet, sunget sange og udstedt forsikringer om fred, kærlighed og forståelse. Og nogle dage senere var det på forsiderne, at den langhårede John var blevet klippet nærmest skaldet af en tilkaldt damefrisør fra Aalborg, og at verdenspressens gentlemen havde været ved at rive hovederne af hinanden for at få fingre i de sensationelle fotos af den skalperede hippieguru.
Men ingen havde opnået et ægte interview med John Lennon, og derfor planlagde vi en ekspedition til Thy efter at have snakket med Aage Rosendal, der nok mente at kunne formidle en kontakt.
En vintermorgen i begyndelsen af januar 1970 satte vi os i en blå Volvo for at køre fra Aalborg ad hovedvej A 11 til Skyum Bjerge.
Rosendal var en snurrig thybo, der var vendt tilbage fra den store verden og nu ville udbrede tankerne om frie skoler til hele kloden med udgangspunkt i Skyum Bjerge. Stedets officielle navn var New Experimental College – eksperimentet holdt frem til 1991.
Aage kunne godt lide at sige, at alle andre var klogere end ham og underspille sin rolle, selv om han i virkeligheden mente det modsatte, det var sådan en bondesnu måde at sikre sig mod Janteloven på, og den stammede fra Mors, som han i øvrigt gerne ville gøre til en fristat. Kongedømmet havde han ikke respekt for. Rytterstatuen på Christiansborgs Slotsplads skulle væltes af folket, fordi den gav indtryk af, at det var kongen, der aller nådigst havde skænket folket grundloven, skønt det havde været bedre med en rigtig revolution. Aage var en nordenfjordsk rebel af den type, hvorom man sagde, at de ville være deres egne herrer og ingen have over os.
Vist var den spændende at møde Aage og blive vist rundt på det nyindrettede universitet, hvor laden var teatersal, svinestalden køkken og kostalen bibliotek med plads til 200 mennesker. På høloftet var der 20 værelser, og de var mindst lige så komfortable som dem på Missionshotellet inde i Thisted, forsikrede Aage, der viste os til rette, for vi var da inderligt velkomne til at overnatte hos ham; der var ingen elever i øjeblikket.
Vi takkede for gæstfriheden og anbragte vores beskedne bagage på de anviste værelser, og efter at have overstået introduktionen og spist frokost, begyndte vi at rykke for en aftale. - Jow da, nu ville han ringe over på Præstegården. Han var jo blevet gode venner med Lennon – da de mødte hinanden første gang, spurgte Lennon, hvad Aage egentlig lavede. Han svarede at han havde et verdensuniversitet. Og hvad med dig? Lennon oplyste, at han spillede musik. Aage spurgte i sin uvidenhed: - Kan man leve af det?
Men lige nu var Lennon ikke in business, selv om han faktisk ringede til London hver dag for at forhøre sig om, hvordan ”Give peace a chance” lå på hitlisterne. Måske gad han heller ikke tale med to langhårede journalister fra København, selv om vi bad Aage understrege, at vi ikke var som de andre sensationsjægere og kun var ude på at viderebringe budskabet om peace, love and understanding.
Aage holdt os hen endnu en dag, og for at dæmpe de to gemytter bad han os om at teste det nyindrettede meditationsrum. Efter at havde siddet og mærket stilheden, fik vi lyst til at se på landskabet, inden det blev mørkt, og vi begav os ud på de næsten øde veje med snedækkede marker og langt mellem bebyggelserne.
Jeg havde kassettebåndoptageren med, på den skulle Lennons ord lagres, jeg havde også et bånd med Jimi Hendrix, topnavn på sommerens Woodstockfestival. Lasse havde deltaget i festivalen på Isle of Wight, hvor Bob Dylan var topnavnet. Og mens Hendrix flåede i strengene i sin version af Dylans ”All Along the Watchtower”, fløj det ud af min mund: - Det er da her, man skal arrangere en dansk festival næste sommer med John Lennon på plakaten! Der er jo masser af plads heroppe.
Vi fik aldrig det interview, og vores aviser måtte tage til takke med en reklameartikel om Æ Verdensuniversitet, og Lennon forlod Thy omkring den 24. januar og vendte aldrig tilbage. Derimod bestod hans venskab med Aage, som blev en faderskikkelse for ham.
Og min henkastede bemærkning om festivalen gav impuls til en af ungdomsoprørets største begivenheder. På det københavnske værtshus Drop Inn traf Lasse to aktivistiske lurendrejere, Henning Prins og Leif Varmark fra foreningen Det Ny Samfund, han foreslog dem at arrangere en sommerlejr og refererede til hans og mit nylige besøg i den fjerne landsdel.
Sådan gik det til, at Thylejren kunne åbne den 4. juli 1970, og den begivenhed er så omfattende, at Peter Øvig Knudsen har skrevet 500 sider om den; 25. oktober i år efterfølges ”Hippie” af et lige så omfangsrigt bind 2.
Livet er intet tilfældighedsspil, mente digteren J. V.Kaalund. Jeg er ikke sikker på, at han havde ret.


© Copyright 2017 jacob-ludvigsen.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- NYT STORVÆRK OM SMÅ SKARPE
- 100 ÅR OG ALENE PÅ BANEN
- ALTINGETS NYE MAGASIN
- Kapitalens kannibalisme
- Danmarks største dagblad er vederlagsfrit
- Den socialdemokratiske giraf
- ORGANET FOR DEN HØJESTE NEDBLÆNDING
- GODT STOF
- Nyt lys over mørke sider af Bornholms historie
- Øl i telefonen
- Bevar fiskeriet - skyd sælerne
- Fodbold med fladøl, finans, fup og fiduser
Vil Karen Hækkerup fra Landbrug og Fødevarer kræve tilskud til svinene?
Ja, det bliver hun nødt til inden 1. 12.
Nej, hun vil prøve at presse EU
Hun vil prøve at undgå tiggergang


Se flere afstemninger!

Klik venligst
Norton 360