E-mail:
Tilmeld Frameld
Klik venligst
FOLKEMØDET I ALLINGE
BORNHOLMERDAG HOS DANSK INDUSTRI

Indlægget kommenteres på dette link:
Krasse ord fra Jacob Ludvigsen på Folkemødet - TV 2/Bornholm
Mødet blev sat i gang med et oplæg af Jacob Ludvigsen, som blandt andet gjorde ... Jacob Ludvigsen havde også drillende ord tilovers for ambitionerne som ...
www.tv2bornholm.dk/?newsID=62084




Søndag 17-06-2012 kl: 20:34 af Jacob Ludvigsen     

Klostergården 17. juni 2012 kl. 10:05

God formiddag, mit navn er Jacob Ludvigsen, jeg er første generations dansk indvandrer i Bornholm siden 1972.
Bornholm er Danmarks sidste tropekoloni; i 2018 kan vi fejre folkeafstemningen om salget af De Vestindiske Øer. Det gav statskassen en ekstra million dollars. Island smuttede i 1944 uden at betale en krone. Grønland er på vej væk, der er Færøerne også. I øvrigt er Bornholm ved at være en større udgift end bloktilskuddet til Færøerne, men det vender vi tilbage til.

Først det positive: Bornholm er gået ubesværet gennem bankkrisen.
For vi har slet ingen banker.
Dem tvangslukkede staten for snart 20 år siden.
Der skulle statueres et eksempel:
Finanstilsynet ville vise, at man skulle holde sig fra småbanker.
Bornholm blev nedskrevet med 4 milliarder over night.
Aktiekrise har vi heller ikke mærket så meget til, da Bornholm ikke længere kan bryste sig af børsnoterede aktieselskaber. Engang havde vi Dampskibsselskabet paa Bornholm af 1866 A/S, men det blev nationaliseret, og banken blev afnoteret.

Jeg har medbragt det bornholmske flag. Det så jeg gerne vaje over hele Landet Bornholm. Selv bærer jeg gerne venskabsnålen, hvor Dannebrog og Bornholmerflaget draperer hinanden.
Bornholm bør sejle under eget flag.

At Bornholm er dansk er ret tilfældigt. Landsforrædderen Leonore Christines mand, Corfitz Ulfeldt, forærede os til Sverige, men vores brave partisaner Jens Kofoed og Villum Clausen dræbte den svenske statholder Printzenskiöld. Under andre omstændigheder var Bornholm blevet tysk, polsk, finsk eller russisk. Så vores status er ingen selvfølge, vi ønskede os hjem til riget og kom det. Til gengæld fik vi skatte- og brændevinsprivillegier, som vi siden har mistet.

Udover at Bornholm er 586 km2, og at her er virkelig pænt, blev der i 2011 noteret 245 nyfødte – det er en halvering på få år - og 600 dødsboer. I 2011 var der en afgang på 486 personer mod 301 i 2010, altså en negativ vækst på 185 borgere, hvilket reducerer det statslige tilskud med 10 millioner.

I takt med, at befolkningstallet daler og alderen stiger, vil det blive stadig vanskeligere at opretholde et velfungerende samfundsapparat. Engang var Bornholm en landsdel med alle de funktioner, der hører til. I dag er Bornholm reduceret til en omegnskommune i region Hovedstaden, stadig flere funktioner fjernes. Fødevarekontrollen der det seneste eksempel, det er også hjælpsomt, når Bornholm satser på fødevarer.

I 2008 dækkede staten 25 % af Bornholms udgifter, svarende til 25 %. I 2012 vokser Bornholmerbyrden til 1.160 millioner, på fire år er hjælpen til Bistandsbornholm vokset til 40 %. Staten betaler 200 millioner årligt til færgedriften, svarende til knap 5.000 kr. pr. borger. Alligevel koster det en formue at rejse frem og tilbage.

Ejendomsmarkedet kører for svagt blus, og der er op mod et tusinde huse til salg. Hvis man vil sælge, skal man være klar til at tage tabet. Kommunen har 60-70 bygninger, der ikke kan bruges til noget.

Jeg siger ikke disse ting for at forråde det Bornholm, der gennem 40 år er blevet mit hjemland. Men vi må se realiteterne i øjnene for at kunne overvinde problemerne.

At Bornholm har brug for udvikling fremfor afvikling er ikke en nyhed.

Man havde i 1970’erne observeret, at små og mellemstore virksomheder, der som underleverandører producerede komponenter til større industrier, viste vækst. Så de bornholmske meningsdannere talte varmt for, at Bornholm fik en ”dippedutindustri”, og når man spurgte, hvad det skulle være for nogle dippedutter, lød svaret: Det må de kloge finde ud af.

Opfindercentret LIC var baseret på en forestilling om, at der rundt på øen fandtes opfindere, som manglede professionel sparring. Højdepunktet blev en særlig ”psoreasis-salve”, baseret på drivhusdyrkede Aloë Vera. Produktet fik ikke varig betydning, men kunne brødføde flere jurister.

Visionen om Bornholm som it-ø var storslået. Nu, hvor internettet var gået op for de fleste, var det indlysende, at man bare kunne sidde derhjemme og løse alverdens opgaver. Det forlød, at Ericsson ville oprette et udviklingscenter her ombord, og de nåede lige at indrykke en helside i Bornholms Tidende med stillingsopslag, så gik det pludselig ikke så godt for Ericsson. På den anden side gjorde det heller ikke så meget, for de efterspurgte kvalifikationer fandtes slet ikke på Bornholm, så der skulle iværksættes intensiv efteruddannelse og tilkaldes eksperter. IT-eventyret kostede 25 millioner, hvoraf en del tilfaldt plattenslagere.

For et par år siden skulle Bornholm være førende indenfor 2. generations biobrændsel. Bornbiogasol.
Millionerne rullede, men det var gas.

Vi knytter for tiden vores håb til Bright Green Island. Hvis det er en investering, er det af den langsigtede art, for den grønne ø forudsætter tilskud, tilskud og atter tilskud.

Bornholm mangler kvalificerede ledere. Stadig flere ledende medarbejdere i det offentlige ser sig nødsaget til at beholde deres bopæl og familieliv ovre og pendle hertil. Bornholm går glip af skatteindtægter, ægtefæller, børn og aktive deltagere i det sociale liv.

Bornholm har to store virksomheder, Espersen med fisk og Jensen med strygeruller, begge familieejede selskaber, der har formået at ekspandere over det meste af kloden. Udsigten til, at tilsvarende industrielle virksomheder dukker op i de kommende år, er mikroskopisk.

I gamle dage sagde man:
Fiskeri
Landbrug
Handel og håndværk
Industri
Turisme

Fiskeriet er en skygge af sig selv, og det er efterhånden velkendt, at de gyldne røgede sild er fanget i Kattegat. Laksen hentes i Norge.
Landbruget er blevet underleverandør af 400.000 grovparterede grise, der opvokser industrielt og efterlader betydelige miljøudfordringer. Pølserne og skinkerne fremstilles anderswo.
Handel: kun ganske få procent af den bornholmske mad er baseret på bornholmske råvarer, og de to store kæder sidder på størstedelen af detailhandlen.
Håndværk omfatter de mange fødevarevirksomheder, der er opstået eller som har opnået vækst i takt med, at begrebet bornholmsk køkken vinder frem. Disse specialiteter sælges mest ovre eller til turister, bornholmerne er kun betinget loyale overfor de lokale fødevarer. Kunsthåndværkerne giver ånd og kolorit, men kan aldrig blive et bærende erhverv.
Så er der turismen tilbage. Her går det sådan set ikke frem. Kagen skrumper, og der er flere til at række ud efter et stykke.

Listen over de største brancher lyder i dag:
Bornholms Regionskommune (5-6.000 ansatte, et budget på 2.690 millioner)
Turisme og handel
Landbrug og fødevarer
Industri

Fremtidsudsigterne er således, at Bornholm affolkes, og at de tilbageværende arbejdsduelige kan vælge mellem sæsonarbejde i turistsektoren eller heltid i den offentlige sektor. Resten er pensionister. De unge tager en uddannelse og flygter for good and ever. Når der udklækkes 100 studenter, bliver de tre på Bornholm.

Singapore er af samme størrelse som Bornholm, men har dog udvidet landarealet med 16 % for at få plads til de snart 4 millioner indbyggere. Dette land daterer sig tilbage til 1965, da den engelske kolonimagt trak sig tilbage. Siden er der skabt en vækst, der overrumpler alle. Jeg spurgte fornylig den danske rådgiver og journalist Jan Lund, der er bosat i Singapore, om man kunne eftergøre Singapores succes med at oprette spillecasinoer, hvilket har givet landet en gevinst på 40 milliarder på tre-fire år.
Jan Lund svarede tilbage, at han kendte folk fra Singapore, der havde været udstationeret i Danmark og fandt os uciviliserede på samme måde, som hvis vi havner i Lagos eller Mogadishu, så jeg skulle ikke regne med, at de ville finde en tilbagestående ø som Bornholm interessant.

Nej, de kommer ikke fra Singapore med millioner i lommen for at redde os.
Bornholm er på vej mod afgrund og afvikling. Da der fornylig blev holdt et stort borgermøde, baseret på en tænketank, blev borgmesteren spurgt, hvad hun kunne tage med sig.
Jo, sagde hun, det er en fin idé, at man selv skal kunne låse sig ind i idrætsanlæggene.

Vi hygger os.
I 2050 er vi vel 30.000 tilbage.
Men vi har fået tilført en bestand af Bisonokser.
De vil nyde, at det hele gror til.



© Copyright 2017 jacob-ludvigsen.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- NYT STORVÆRK OM SMÅ SKARPE
- 100 ÅR OG ALENE PÅ BANEN
- ALTINGETS NYE MAGASIN
- Kapitalens kannibalisme
- Danmarks største dagblad er vederlagsfrit
- Den socialdemokratiske giraf
- ORGANET FOR DEN HØJESTE NEDBLÆNDING
- GODT STOF
- Nyt lys over mørke sider af Bornholms historie
- Øl i telefonen
- Bevar fiskeriet - skyd sælerne
- Fodbold med fladøl, finans, fup og fiduser
Vil Karen Hækkerup fra Landbrug og Fødevarer kræve tilskud til svinene?
Ja, det bliver hun nødt til inden 1. 12.
Nej, hun vil prøve at presse EU
Hun vil prøve at undgå tiggergang


Se flere afstemninger!

Klik venligst
Norton 360