E-mail:
Tilmeld Frameld
Klik venligst
VANVIDS-VISION:
Flyvende bryghus

bringes snart i Brygget Her

Mandag 18-04-2011 kl: 11:45 af Jacob Ludvigsen     

Af Jacob Ludvigsen

Visse opfindelser og konstruktioner er i princippet teknisk mulige, men i strid med al sund fornuft. Blandt disse er det flyvende bryggeri, indrettet i en Hercules transportmaskine eller en russisk Antonov-2. Tåbelig tanke, hvordan skulle man kunne koge urt ved spildvarme fra jetmotorerne i 12.000 meters højde og slippe af med dampen? Øl skal lagre, men det er vel ikke aromatiserende at flyve 100.000 kilometer med 1.000 liter porter. Øllets svar på Linie Aquavit, der vinder ved at sejle jorden rundt.
Et bryggeri, der leverer fadøl i luften til et andet fly efter samme princip som flyvende brændstoftankere, ville utvivlsomt vække opmærksomhed på tv, men den krigsmæssige betydning er uforklarlig, medmindre strategien går ud på at friste fjenden med frisktappet fad for at fortælle om frihedens fordele.
Hvad skulle meningen med et luftbåret bryggeri da være? Hygge. Livsglæde. Morskab. Flyets indre holdes rustikt i bayersk stil med blonde stewardesser i dirndl og fire krus i hver hånd, vær forsigtig med lufthuller, og hvis det bliver for besværligt at brygge ombord, kan der indrettes et fadølsanlæg med tre-fire valgmuligheder inklusive den alkoholsvage. Over højttaleren udbringer luftkaptajnen en skål (han må selv holde sig til den lette pilsner, men er i det mindste vågen), og passagererne begynder at snakke sammen og føle sig hjemme trods snævre pladsforhold. For en rimelig merpris løser man billet til Saaz med free beer (et muligt datterselskab under SAS, opkaldt efter den berømte tjekkiske Saaz-humle). Nyeste forskning viser, at bitterstofferne i øl er virksomme mod flyskræk.
Det er snart længe siden, at det var eksklusivt at være flypassager, til gengæld var tarifferne skyhøje og aftalt mellem selskaberne. I vore dage er flyvning billigere, selv om de elektroniske billetbestillingsportaler synes udviklet af eksperter i netpoker. Den korte rejsetid, der er trafikflyvningens trumf, forlænges med flere timer af den lange march fra lufthavnens indgang via hysterisk kropsvisitation, reglementeret væskefobi og tjekkeri af pas og boardingcard til flysædet, som er snævert og indeklemt med en møgunge med en skrattende I-potte på rækken bagved, der med forældrenes billigelse sparker i takt på den foransiddendes ryglæn.
Serveringen er enten gratis og tvivlsom, eller dyr og kvalitetsbegrænset. Kaffen smager, som om bønnerne var købt på tvangsauktion. Når flyet endelig er landet, tager det et kvarters tid at evakuere, derefter skal der ventes på bagage, og noget bliver væk for nogen eller er smadret under håndteringen. Asiatiske og arabiske flyoperatører med overklassekabiner anbefales af kendere med et afslappet forhold til udgifter. Elskværdig opvartning, gourmetkøkken, ”gratis” champagne og komfortable hvilemøbler gør taksterne noget højere end på folkefly. På de kortere europæiske strækninger vil jernbane eller busbefordring ofte være en fordel trods længere transporttid. Man kan selv medbringe drikkevarer og madpakke og følges med sin bagage. Bedre benplads, færre forbud plus ankomst direkte til en hovedbanegård.
For nogle år siden åbnede en tidligere luftkaptajn og hans livs stewardesse et specielt bryggeri i Slagelse. I England havde de erhvervet et udfaset passagerfly, der engang havde tjent British Airways, og det blev fragtet over Nordsøen til Sjælland og bygget sammen med en hal, som rummede bryggeri og beværtning.
Morsom idé, ikke set før, og produkterne fra Bredlunds Bryghus var fremragende. Men beliggenheden på Bornholmsvej var ikke central, og det ser ud til, at foretagendet er havareret. Synd for initiativtagerne, der iførte sig uniformer, når der skulle serveres. Således er det gået for en del af de – nok lidt for mange – små bryggerier, der dukkede op i løbet af 2000’erne. Nogle havde for voldsomme drømme, andre manglede de rette kvalifikationer.
Glem det flyvende bryggeri. Selv Simon Spies, der havde fadølsanlæg i sin tour-bus, ville have afvist tanken som det glade vanvid.







© Copyright 2017 jacob-ludvigsen.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- ULVEPESTEN ØNSKES UDBREDT I DANMARK
- AT ØNSKE EN Ø
- STATEN DIKTERER DIT FORBRUG
- Flyvende bryghus
- vil du være venlig at komme ind på dit kontor

Kommentarer til artiklen:
Skrevet af: YdVNyXYWORCFT / 01-05-2013 17:57:01
jgKoRE , [url=http://mkwaejqtlpbt.com/]mkwaejqtlpbt[/url], [link=http://xghcplcftheh.com/]xghcplcftheh[/link], http://gkxikfmoqpkl.com/
Skrevet af: fELPaSxzAlemow / 27-04-2013 09:50:36
Gf8y e5 hf8re at du er enig.Jeg har aktivt sett etter denne tiierglde, men ikke fe5tt tak i den ff8r forrige uke, da jeg tilfeldigvis gikk inn pe5 polet pe5 Sandaker Senter. Akkurat i det jeg gikk inn der rullet de inn fire kasser med denne, finfin timing!

Overskrift:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
For at indsende din kommentar skal du indtaste billedets nummer og bogstaver i feltet nedenfor.
Kan du ikke se hvad der står så klik på billedet for at få en ny.

Indtast nummer og bogstaver .

Vil Karen Hækkerup fra Landbrug og Fødevarer kræve tilskud til svinene?
Ja, det bliver hun nødt til inden 1. 12.
Nej, hun vil prøve at presse EU
Hun vil prøve at undgå tiggergang


Se flere afstemninger!

Klik venligst
Norton 360