E-mail:
Tilmeld Frameld
Klik venligst
KLASSISK KLUMME ¹ 2 – 2010
KULTUR-REVOLUTIONÉN DR-K

I Classico Magasinet finder man Klassisk Klumme, en kommentar om musik, mennesker og meninger.
Gå ind på www.classico.dk og få fantastiske tilbud på klassisk musik.


Mandag 25-01-2010 kl: 20:48 af Jacob Ludvigsen     


Kulturrevolutionen DR-K:
Ny lødig tv-kanal går modsat
DR’s generelle pøblificering

Klassisk klumme af Jacob Ludvigsen

Mediebabelstårnet i Ødestaden hviler på inddæmmet land. For ikke at sige sump. Man kan pumpe og pumpe, men vand vælger sine egne veje og lader sig ikke true eller kue. Derfor er DR-Byen udsat for kedelige skader, som kræver specialindsats for at holde tilsivningen i ave og dermed mindske tilsviningen.
Selve bygningen plages stadig af skader, der skaber misnøje blandt de medarbejdere, som skal producere og redigere og koncept-kontrollere. Man vil gerne slippe for træk, og ingen kan snart længere huske, om denne kolos soldede fire eller fem milliarder kroner op, men dyrt var det, og det har kostet på programsiden.
Og dog. Der er sket noget, som kan mildne irritationen over medielicensen, ikke at forveksle med multimedieskatten, der volder så stor skade. Det nye er TV-K. Kulturkanalen, som tør alt det, som det popularitetssøgende DR2 ikke længere tør. DR, som vi stadig husker som Danmarks Radio eller Statsradiofonien (betegnelsen i årene1925-1959), har fået en lille ny, som tegner til at blive den største, forstået som den lødigste, om end seertallet endnu er moderat.
DR-K blev lanceret sammen med to andre kanaler i forbindelse med overgangen fra analogt til digitalt tv-signal den 1. november 2009, og den er spækket med værdifulde programmer. Først og fremmest skal der jubles over, at det igen kan lade sig gøre at se tv-optagelser af DR Symfoniorkestret, så man kan nyde en klassisk symfoni uden afbrydelser.
Man kan sågar opleve hele operaforestillinger, forleden guffede fruen og jeg Donizettis ”Regimentets Datter” i os. Den følgende søndag gispede vi af glæde over en optagelse fra 1999 med Sofija Gubajdulinas violinkoncert, spillet af Gideon Kremer. Hvilken kanal kan ellers tilbyde noget lignende? DR-K er fortsat public service og dækket at medielicensen, og i modsætning til især DR1 er DR-K ikke seertalsfixeret. For en nichekanal af denne art er 75.000 seere udmærket. Endelig et DR-alternativ til X-Factor og lignende televiseret idioti. Her er jeg uenig med ca. 2 millioner landsmænd og -kvinder.
DR-K er tættere på at leve op til det kvalitetsbegreb, der var en grundpille i de rare tider med monopol. Nu er det 22 år siden, TV2 tvang DR ud i pøblificering, hvis De forstår, hvad jeg mener.
Man var engang på nakken af Otto Leisner for hans folkelighed, i 2010 på DR-K virker han kultiveret og veloplyst, og Kvit eller Dobbelt fra 1970’erne er et gensyn værd. Eller man får færten af Sven Holms uforlignelige tv-drama ”Syg og Munter” med Jørgen Ryg, måske hans mest indtrængende præstation. Og et gensyn med Gotha Andersen i ”Flid, fedt og snyd” er komik af høj karat. Jeg havde i 1960’erne den fryd at producere børneradio sammen med Jesper Klein og Gotha Andersen, det var gode timer i humorskolen.
At dagbladene bruger så meget papir på tv-programmer – en service, de ikke får en krone for – har altid undret mig. Årsagen er udelukkende, at det er umuligt at få hele flokken til at stå sammen, og læserne ville blive rasende. Men når den trykte presse har bragt sig i den situation, burde den give DR-K en mere fremtrædende placering, så den ikke havner i mørket blandt inferiøre kanaler.
Netop da første udkast til denne klumme var skrevet, præsenterede dagbladet Information en række redaktionelle forbedringer. De har skåret til og reduceret gratisprogrammet til en halv side med DR-K og P1 i forreste geled.


Musiktapetet


Af Jacob Ludvigsen

Da kort-, mellem- og langbølger var den store teknologiske revolution, scrollede lytterne fra station til station for at fange noget god musik. FM-båndet med dets begrænsede rækkevidde, men større spændvidde var endnu ikke introduceret, og stereo var noget, nogle ingeniører syslede med på B&O’s laboratorium. Især vakte det munterhed, at man kunne fange en station, der hed Königswursterhausen, måske fordi det på dansk kan tolkes som Kongepølsehuset. Anyway, som Dan Turèll sagde, var det et fantastisk fremskridt med radiobølger, der dækkede enorme landområder.
Nu hedder det Netradio, og dette er ikke ment som en krænkelse af de læsere, der har besluttet at holde fingrene fra den nyere kontorteknik. Tværtimod vil denne gruppe elektronfri musikelskere glæde sig over konklusionen, men lad os først præsentere den tjeneste, hvor man ganske gratis kan hente musik i metermål. Netadressen er delicast.com.
Her bydes man velkommen med indholdsfortegnelsen over de enkelte radiostationers musikprofil:
”60s.. 70s.. 80s.. 90s.. alternative.. classical.. country.. dance.. eclectic.. electronic.. folk.. gospel.. hiphop.. hits.. house.. jazz.. latin.. oldies.. pop.. r-n-b.. rock.. songs.. soul.. sports.. student.. talk.. techno.. trance.. university.. urban”.
Classical er blot en enkelt af 30 genrer. Lidt underligt at tænke på, men hvis man hverken dyrker soul eller trance, kan det måske også være svært at bedømme de enkelte musiktyper på en retfærdig måde. Vi skal jo være tolerante, skal vi, og så skal vi uddanne flere hørelæger, for dem bliver der brug for i fremtiden.
Lige nu er det Mendelsohns Italienske symfoni, der udgår via de højttalere, jeg har tilsluttet min computer. Vi hører Radio Swiss Classic, før var det Venice Classic Radio, men den blev for sødladen. Så er der mere smæld i Klassik Radio. Germany og Bayern 4 Klassik. France Musique (Erbert von Karajan, kalder de dirigenten) leverer også radioavis, og det er sundt at lytte til fransk og prøve at forstå.
Listen over stationer med klassisk musik er næsten endeløs, også DR P2 er blandt valgmulighederne, men hvis man ønsker forandring, er der talrige muligheder for at pendle rundt i Europa og omegn for at finde uventede toner. Meget af det stammer naturligt nok fra det store koncertrepertoire og er derfor velkendt stof, men der kan indløbe overraskelser, og man bliver en anelse stolt, når Catalunya Musica i Barcelona spiller hele Carl Nielsens 4. symfoni, dirigeret af Simon Rattle.
Intet er lettere end at lade maskinen spille non-stop, men det er vel netop det, man skal lade være med. Man kan muligvis hente programoversigter på de enkelte stationers hjemmesider og få præcise informationer om de enkelte musikstykker, men man skal også passe på, hvad man bruger af tid på den slags.
Egentlig havde jeg tænkt mig at sammenligne med en jukebox, der står på et værtshus (hvor der stadig må ryges!) og lirer de samme hulkeschlagere af igen og igen, men det er trods alt klientellet, der betaler og bestemmer melodierne. Med tapetradio kan jeg vælge mellem stationerne, men ikke deres indhold, medmindre jeg foretager specielle søgeprocesser. Tapetradio er altså at håbe på heldet og overhøre banaliteterne, og det er et tab i forhold til selvvalgsprincippet.
Og så lander vi her: Det er derfor, vi skal blive ved med at købe plader. De har aldrig været billigere og bliver det næppe, for mange udsolgte CD’er vil aldrig blive genoptrykt. Enorme mængder af musik på plastic står til vores rådighed for en nærmest symbolsk betaling, afstanden mellem mekanisk musik og koncertbilletter har aldrig været større.
Når man har sit eget diskotek – og her betyder det pladesamling og ikke en larmeanstalt – kan man ganske frit sammensætte koncerter og blande kortene på en ny måde. For at det ikke skal blive for trivielt, anbefales det at supplere samlingen løbende og ikke være for sparsommelig, så der hele tiden tilføres friske indspilninger af kendt og ukendt.
Et supplement til den frie viljes valg er Musiktapeter, og det er under alle omstændigheder forbløffende, at det teknisk kan lade sig gøre at trække alle disse stationer ind i god lydkvalitet.


© Copyright 2017 jacob-ludvigsen.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- GENHØR MED ANNA PAUKER
- Statsradiofonitis
- Musiktapetet
- KULTUR-REVOLUTIONÉN DR-K

Kommentarer til artiklen:
Skrevet af: zb1qwl / 29-05-2017 08:35:27
Hello Web Admin, I noticed that your On-Page SEO is is missing a few factors, for one you do not use all three H tags in your post, also I notice that you are not using bold or italics properly in your SEO optimization. On-Page SEO means more now than ever since the new Google update: Panda. No longer are backlinks and simply pinging or sending out a RSS feed the key to getting Google PageRank or Alexa Rankings, You now NEED On-Page SEO. So what is good On-Page SEO?First your keyword must appear in the title.Then it must appear in the URL.You have to optimize your keyword and make sure that it has a nice keyword density of 3-5% in your article with relevant LSI (Latent Semantic Indexing). Then you should spread all H1,H2,H3 tags in your article.Your Keyword should appear in your first paragraph and in the last sentence of the page. You should have relevant usage of Bold and italics of your keyword.There should be one internal link to a page on your blog and you should have one image with an alt tag that has your keyword....wait there's even more Now what if i told you there was a simple Wordpress plugin that does all the On-Page SEO, and automatically for you? That's right AUTOMATICALLY, just watch this 4minute video for more information at. <a href="http://www.SEORankingLinks.xyz">Seo Plugin</a>
seo plugin http://www.SEORankingLinks.xyz
Skrevet af: KS6RA3 / 20-10-2014 21:29:59
Even if Now i am working Mac pc, ipad device and also new iphone 4 I must admit this videos from the survey appear super very good.
<a href="http://www.bbdocorporate.fr/doudoune-moncler-pas-cher/" >veste moncler</a>
Skrevet af: 3C80U6 / 01-10-2014 15:43:23
sorry, however number d siquiera the moment thought just like you have, but I am aware a great deal better ok now what many people (the Obama folks plus the press trying to [url=http://www.cave-abbaye.com/images/nikeairmax1/]air max pas cher[/url] guide reelect him) are doing. that how many tax forms Romney emits; it can be declared they should release far more. they might and then cherry-pick components of specifics of Romney's good wealthand without a doubt, he's abundant. just what exactly? and they're going to [url=http://www.cave-abbaye.com/images/nikeairmax1/]air max pas cher[/url] attract typically the resentful people that trust Obama's going to [url=http://www.cave-abbaye.com/images/nikeairmax1/]air max pas cher[/url] shell out all their home loan as well as place it on the loaded guy. some remarkable nI would want to [url=http://www.cave-abbaye.com/images/nikeairmax1/]air max pas cher[/url] notice Obama's higher education transcripts. virtually any probability of in which occurring? Items paraphrase you actually. "Either Obama will be hiding a thing, or maybe he / she considers stubbornness is often a far more presidential characteristic compared to [url=http://www.cave-abbaye.com/images/nikeairmax1/]air max pas cher[/url] visibility in addition to [url=http://www.cave-abbaye.com/images/nikeairmax1/]air max pas cher[/url] credibility. In any case, she has wrongly diagnosed. inches d Currently still two-timing your current income tax, Mister. Kass? Naturally that you are since you will not post your own tax returns as well as full monetary paperwork. Ask how operates?
Skrevet af: kirsten.margrethe@gmail.com - Kirsten Borup, Staunvej 35, 9240 Nibe / 21-08-2010 18:58:52
kære Jacob Ludvigsen
Jeg læser med stor glæde dine klummer i min mands CLASSICO magasin. I 2009 skrev du et par klummer om glæden ved at høre klassisk med et barnebarn. Jeg troede, jeg havde fået disse gemt, men kan ikke finde dem. Jeg har en kæphest. Bedsteforældre og forældre bør præsentere de næste generationer for den klassiske musikverden. Jeg blev for nogle år siden redaktør af medlemsblad SYMFO-NYT for foreningen Aalborg Symfoniorkesters Venner og har redet min kæphest helt ublu. Jeg havde sidste år tænkt mig at forhøre mig hos dig, om jeg måtte bringe dine klummer i "mit" blad her i efteråret, men kan nu ikke finde dem (i mine bunker). Må jeg bringe dem, og ville det være muligt at få dem sendt pr. mail (hvis det ville være OK?). SYMFO-NYT kan ses i en undermenu på www.asovenner.dk. Jeg har selv 2 børnebørn, som jeg ikke tøver med at tage med til koncerter med vort orkester og andetsteds.
Tak for dine forfriskende Klummer
Kirsten Borup

Overskrift:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
For at indsende din kommentar skal du indtaste billedets nummer og bogstaver i feltet nedenfor.
Kan du ikke se hvad der står så klik på billedet for at få en ny.

Indtast nummer og bogstaver .

Vil Karen Hækkerup fra Landbrug og Fødevarer kræve tilskud til svinene?
Ja, det bliver hun nødt til inden 1. 12.
Nej, hun vil prøve at presse EU
Hun vil prøve at undgå tiggergang


Se flere afstemninger!

Klik venligst
Norton 360